Indledning
Vi, gruppe 5 på 18S1, har på modul 456 fået til opgave at lave et samskabelsesprojekt med en 1. klasse på Gjern skole. Vi har valgt at lave et projekt, som tager udgangspunkt i relations skabelse, og inklusion gennem sang og musik. Dette vil vi gøre gennem et tv-show for børn, som ville kunne være en del af ramasjang børne universet. Naturen vil danne ramme omkring vores samarbejde, og bruges som et læringsrum. Vores kommunikation med 1. klassen vil foregå via vores blog sangtrolde i skoven, der vil man blandt andet kunne finde præsentation af hvem vi er. En drejebog over vores overvejelser og i form af et storyboard, som viser hvad vi tænker, i forhold til hvad der skal ske i vores videooplæg. Vi vil samtidig lave en fane, hvor man kan se hvilke sange det er vi bruger. Det er også muligt at se troldenes musikvideo. Det digitale projekt har vi valgt at udarbejde via det didaktiske værktøj loopmodellen. Der adskiller sig fra andre didaktiske værktøjer, da der ikke er et fast målsæt, en endelig løsning.
Vi, gruppe 5 på 18S1, har på modul 456 fået til opgave at lave et samskabelsesprojekt med en 1. klasse på Gjern skole. Vi har valgt at lave et projekt, som tager udgangspunkt i relations skabelse, og inklusion gennem sang og musik. Dette vil vi gøre gennem et tv-show for børn, som ville kunne være en del af ramasjang børne universet. Naturen vil danne ramme omkring vores samarbejde, og bruges som et læringsrum. Vores kommunikation med 1. klassen vil foregå via vores blog sangtrolde i skoven, der vil man blandt andet kunne finde præsentation af hvem vi er. En drejebog over vores overvejelser og i form af et storyboard, som viser hvad vi tænker, i forhold til hvad der skal ske i vores videooplæg. Vi vil samtidig lave en fane, hvor man kan se hvilke sange det er vi bruger. Det er også muligt at se troldenes musikvideo. Det digitale projekt har vi valgt at udarbejde via det didaktiske værktøj loopmodellen. Der adskiller sig fra andre didaktiske værktøjer, da der ikke er et fast målsæt, en endelig løsning.
Loopmodellen
Temaloop
Med udgangspunkt i vores målgruppe, har vi valgt at arbejde ud fra folkeskoleloven § 11. Stk. 2 som bl.a. beskriver kompetenceområder, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer samt engagement og fællesskab. (Folkeskoleloven §11). Samtidig vil vi også fremhæve § 1 stk. 2. af folkeskoleloven som siger “Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi, og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskoleloven §1). Vi ønsker med projektet, at skabe og styrke den gode relation samt arbejde inkluderende. Vi benytter Do, Re, Mi som sanglærer og børnesangen “hønsefødder og gulerødder” som indgangs metode til vores video. Det gør vi bl.a. for at bevare noget af den danske kulturskat, ved at inddrage klassiske børnesange i et nutids forum. Grunden til at vi har valgt denne sang, er bl.a. vores egen oplevelse indbyrdes i gruppen, og fra vores første praktik. At børne og unge i dag, ikke har ret stort kendskab til ældre børnesange, som bl.a. står skrevet i sangbogen “De små synger”. Samtidig er vi nysgerrige på, hvad børn hører i dag? Og hvilke medier de bruger til at høre musik på.
Med udgangspunkt i vores målgruppe, har vi valgt at arbejde ud fra folkeskoleloven § 11. Stk. 2 som bl.a. beskriver kompetenceområder, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer samt engagement og fællesskab. (Folkeskoleloven §11). Samtidig vil vi også fremhæve § 1 stk. 2. af folkeskoleloven som siger “Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi, og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.” (Folkeskoleloven §1). Vi ønsker med projektet, at skabe og styrke den gode relation samt arbejde inkluderende. Vi benytter Do, Re, Mi som sanglærer og børnesangen “hønsefødder og gulerødder” som indgangs metode til vores video. Det gør vi bl.a. for at bevare noget af den danske kulturskat, ved at inddrage klassiske børnesange i et nutids forum. Grunden til at vi har valgt denne sang, er bl.a. vores egen oplevelse indbyrdes i gruppen, og fra vores første praktik. At børne og unge i dag, ikke har ret stort kendskab til ældre børnesange, som bl.a. står skrevet i sangbogen “De små synger”. Samtidig er vi nysgerrige på, hvad børn hører i dag? Og hvilke medier de bruger til at høre musik på.
Kulturloop
Den danske kultur i dag foregår meget i medierne. Et medie som er populært blandt vores aldersgruppe, er YouTube. Via DR`s hjemmeside kan vi se, at tre til seksårige bruger en time og syvogtredive minutter på skærmen, hvor enogtredive procent af dem er på YouTube. Aldersgruppen syv til tolv, bruger skærmen i lidt over tre timer hvor YouTube udgør halvfjerds procent (Dohrmann, 2017). Ved brug af videoer med sang, leg og kreativitet, ønsker vi at fange børnenes interesse. Vi blander den ældre kultur med den nye, og derigennem lærer noget af hinanden. Ved brug af de digitale medier, kan vi bl.a. opnå samarbejde på tværs af landet, som giver os mulighed for at udvikle kulturen i vores samskabelsesprojekt, hvor det er vigtigt at danne en positiv digital kultur. Ved at implementere digitale værktøjer i hverdagen, kan vi sammen med børnene gå fra at være passive forbrugere, til at være aktive producenter. Børn i dag er digitalt indfødte, det vil sige, at de er født i en tid, hvor digitale medier er en del af hverdagen. Børn har en legende tilgang til nye udfordringer, og så lang tid vi formår at skabe et univers, hvor børn føler sig trygge, inspireret og bliver motiveret, giver vi børnene mulighed for at udvikle sig. Ved at få disse følelser i spil, kan vi som fagpersoner gå foran, ved at være åbne og nysgerrige i vores tilgang til denne opgave. Gennem dette får børnene mulighed, for at få oplevelsen af sammenhæng, som ifølge Antonovsky fører til at børnene opnår begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen & Johnsen, 2000). Vi har selv i praktikken arbejdet med OAS, for at fremme børns deltagelse i vores igangsatte aktiviteter.
Rammeloop
“Når vi sanser naturen, oplever vi på en gang naturen og os selv, vi bliver klogere på verden omkring os og vi bliver klogere på os selv. Ifølge M. Hansen (Edlev, 2008) er det at opleve, en vigtig betingelse for at lære. Børn opnår en indre sammenhæng og helhed i deres erfaringer, hvis de har adgang til mangfoldige oplevelser i righoldige omgivelser. Hos de mindste børn handler det især om at få vitale sansninger, kropslige erfaringer og følelsesmæssige oplevelser. Det handler om at gøre naturoplevelser spændende for børn, tage dem med ud på kanten for at mærke gyset og få kroppen med så det rykker i lemmerne. Derfor kan man snakke om naturen som et oplevelsessted. Det er her magien, eventyret, troldene og rumvæsnerne er. Det er for eksempel i hulen inde mellem nogle væltede træer, at troldene gemmer sig.” (Larsen og Skaarup, u.å.)
Den danske kultur i dag foregår meget i medierne. Et medie som er populært blandt vores aldersgruppe, er YouTube. Via DR`s hjemmeside kan vi se, at tre til seksårige bruger en time og syvogtredive minutter på skærmen, hvor enogtredive procent af dem er på YouTube. Aldersgruppen syv til tolv, bruger skærmen i lidt over tre timer hvor YouTube udgør halvfjerds procent (Dohrmann, 2017). Ved brug af videoer med sang, leg og kreativitet, ønsker vi at fange børnenes interesse. Vi blander den ældre kultur med den nye, og derigennem lærer noget af hinanden. Ved brug af de digitale medier, kan vi bl.a. opnå samarbejde på tværs af landet, som giver os mulighed for at udvikle kulturen i vores samskabelsesprojekt, hvor det er vigtigt at danne en positiv digital kultur. Ved at implementere digitale værktøjer i hverdagen, kan vi sammen med børnene gå fra at være passive forbrugere, til at være aktive producenter. Børn i dag er digitalt indfødte, det vil sige, at de er født i en tid, hvor digitale medier er en del af hverdagen. Børn har en legende tilgang til nye udfordringer, og så lang tid vi formår at skabe et univers, hvor børn føler sig trygge, inspireret og bliver motiveret, giver vi børnene mulighed for at udvikle sig. Ved at få disse følelser i spil, kan vi som fagpersoner gå foran, ved at være åbne og nysgerrige i vores tilgang til denne opgave. Gennem dette får børnene mulighed, for at få oplevelsen af sammenhæng, som ifølge Antonovsky fører til at børnene opnår begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (Jensen & Johnsen, 2000). Vi har selv i praktikken arbejdet med OAS, for at fremme børns deltagelse i vores igangsatte aktiviteter.
Rammeloop
“Når vi sanser naturen, oplever vi på en gang naturen og os selv, vi bliver klogere på verden omkring os og vi bliver klogere på os selv. Ifølge M. Hansen (Edlev, 2008) er det at opleve, en vigtig betingelse for at lære. Børn opnår en indre sammenhæng og helhed i deres erfaringer, hvis de har adgang til mangfoldige oplevelser i righoldige omgivelser. Hos de mindste børn handler det især om at få vitale sansninger, kropslige erfaringer og følelsesmæssige oplevelser. Det handler om at gøre naturoplevelser spændende for børn, tage dem med ud på kanten for at mærke gyset og få kroppen med så det rykker i lemmerne. Derfor kan man snakke om naturen som et oplevelsessted. Det er her magien, eventyret, troldene og rumvæsnerne er. Det er for eksempel i hulen inde mellem nogle væltede træer, at troldene gemmer sig.” (Larsen og Skaarup, u.å.)
Optagelserne til vores tv-show, “Sangtrolde i skoven” foregår i Fladbro skov, med bål og shelter. Vi vil sende en introvideo, der er tiltænkt som en kort introduktion til vores figurer, samt univers. Vi vil slutte videoen af med at synge “Oppe i Norge” Så børnene for en fornemmelse af, at det er musik og sang videoerne kommer til at handle om. Efterfølgende ligger vi to opgave videoer ud på bloggen, hvor vi beder børnene om hjælp. Derefter vil vi vente på at vi får respons fra børnene, til at kunne udvikle videre på vores projekt. I den første video starter troldene, med at lære børnene at synge Do, Re og Mi som er en C-dur skala. Efterfølgende vil troldene synge sangen: “Hønsefødder og gulerødder.” Der kommer en pige frem fra skoven, som gerne vil være en del af fællesskabet, men har meget svært ved det. Det er her børnene kommer i spil. De bliver bedt om at reflektere og sætte ord på følelsen, “at være udenfor”. Pigen har brug for hjælp, til at kunne synge en sang og spørger derfor børnene, “hvad hører i og hvordan syntes i at jeg skal lave en sang. Jeg har brug for mange super seje tegninger af jeres yndlingssange. Hvis man ikke har lyst til at tegne, må man også godt synge noget af sin yndlingssang.” I den anden opgave video, vil vi lave en sang ud fra børnenes feedback. Efter mennesket har sunget sangen for troldene, vil troldene helt vildt gerne lære den. Efterfølgende spørgere en af troldene “ej skal vi ikke holde en mega stor fest?” Vi spørger vores samarbejdspartner: “Kan i hjælpe os med hvordan man holder en god fest?”
I sidste video holder vi en vennefest i skoven, hvor vi synger sangen og bruger børnenes respons.
I sidste video holder vi en vennefest i skoven, hvor vi synger sangen og bruger børnenes respons.
Vi har valgt at vores del af projektet skal foregå i naturen, da læringsrummet her appellerer til leg og kreativitet. Ved at rykke planlagt aktivitet fra inde rummet til ude rummet, oplevede vi i praktikken at dynamikken i gruppen ændrede sig, og der var plads til at give den gas, i et helt nyt tempo.
“Forskningsprojekt: “Haser i skoven” fra 1993 viser tydeligt, at de er en direkte sammenhæng mellem børns motoriske udvikling og deres sociale og psykiske habitus. Jo bedre motorisk udvikling, jo bedre rustede er børnene inden for områder som selvtillid, popularitet, kommunikation og tillid til voksen og selvaktivering” (Bergholdt, 2011).
Gennem sang og kreativitet i naturen, får børnene mulighed for at eksperimentere og fantasere, og udvikle sig som enkelte/selvstændige individer (Danmarks naturfredningsforeningen, 2018). Vi vil gerne ramme børnenes NUZO (Gulbrandsen, 2009, s. 248–250), og derfor vil vi gerne inkludere dem gennem deres egne ideer, så de forhåbentlig ender i en flowtilstand, når de arbejder med deres feedback til os (Gulbrandsen, 2009, s. 292).
Teknikloop
Når vi som pædagoger arbejder med teknologi, er det vigtigt at vi har teknologisk - og pædagogiske viden, så vi kan koble de to ting sammen i praksis. Teknologisk pædagogisk viden betyder at forstå teknologiens indflydelse på praksis, og hvordan pædagogens praksis ændre sig, når man bruger teknologien på en bestemt måde. Altså teknologien bliver til et pædagogisk værktøj (Knudsmark, 2017). Et teknologisk pædagogisk værktøj vi har benyttet os af i praksis, er ved at bruge mobiltelefonen ved hjælp af alarmer, til at tydeliggøre borgerens medicineringsskema. Vi har valgt at anvende Imovie som redigeringsprogram til vores videooptagelser. Disse bliver optaget på telefon eller Ipad, og derefter lagt op på en privat YouTube kanal. Det gør vi fordi, som tidligere nævnt formoder vi, at børnene er kendt med YouTube. Ved at benytte os af et genkendeligt medie, skaber vi en tryg ramme, med fokus på deres nærmeste udviklingszone (Gulbrandsen, 2009, s. 248–250). Vi vil lægge et YouTube link ind på vores blog: “Sangtrolde i skoven,” hver gang vi har lavet en ny video. Det samme vil vi gøre, med vores samarbejdspartners feedback til vores videoer. I vores samskabelsesprojekt tager vi højde for målgruppens kompetencer, det gør vi ved at gøre det overskueligt og sjovt. For at øge chancerne for at børnene kommer i flow, er det vigtigt at afstemme sværhedsgraden af opgaverne, så det stemmer overens med børnenes ressourcer (Gulbrandsen, 2009, s. 292). Gennem inklusion bruger vi begrebet legitim perifer deltagelse, så alle børnene føler de er med, på deres eget niveau (Ringsmose & Svinth, 2019). Vi giver børnene valgmuligheder og mulighed, for at benytte den pædagogiske bagdør i vores videoer (Sandholm & Sørensen, 2010). Da vi laver en musikvideo med sangtroldene i skoven, vil vi benytte os af effekter som green screen og stop motion. Vi har valgt disse digitale medier da der er mulighed for at skabe nogle sjove effekts, og det er muligt at klippe sammen så produktet vi laver, bliver kvalitet og ikke kvantitet. Vi har tidligere arbejdet med forskellige produktioner, der har udfordret os til at lærer noget nyt.
Gennem sang og kreativitet i naturen, får børnene mulighed for at eksperimentere og fantasere, og udvikle sig som enkelte/selvstændige individer (Danmarks naturfredningsforeningen, 2018). Vi vil gerne ramme børnenes NUZO (Gulbrandsen, 2009, s. 248–250), og derfor vil vi gerne inkludere dem gennem deres egne ideer, så de forhåbentlig ender i en flowtilstand, når de arbejder med deres feedback til os (Gulbrandsen, 2009, s. 292).
Teknikloop
Når vi som pædagoger arbejder med teknologi, er det vigtigt at vi har teknologisk - og pædagogiske viden, så vi kan koble de to ting sammen i praksis. Teknologisk pædagogisk viden betyder at forstå teknologiens indflydelse på praksis, og hvordan pædagogens praksis ændre sig, når man bruger teknologien på en bestemt måde. Altså teknologien bliver til et pædagogisk værktøj (Knudsmark, 2017). Et teknologisk pædagogisk værktøj vi har benyttet os af i praksis, er ved at bruge mobiltelefonen ved hjælp af alarmer, til at tydeliggøre borgerens medicineringsskema. Vi har valgt at anvende Imovie som redigeringsprogram til vores videooptagelser. Disse bliver optaget på telefon eller Ipad, og derefter lagt op på en privat YouTube kanal. Det gør vi fordi, som tidligere nævnt formoder vi, at børnene er kendt med YouTube. Ved at benytte os af et genkendeligt medie, skaber vi en tryg ramme, med fokus på deres nærmeste udviklingszone (Gulbrandsen, 2009, s. 248–250). Vi vil lægge et YouTube link ind på vores blog: “Sangtrolde i skoven,” hver gang vi har lavet en ny video. Det samme vil vi gøre, med vores samarbejdspartners feedback til vores videoer. I vores samskabelsesprojekt tager vi højde for målgruppens kompetencer, det gør vi ved at gøre det overskueligt og sjovt. For at øge chancerne for at børnene kommer i flow, er det vigtigt at afstemme sværhedsgraden af opgaverne, så det stemmer overens med børnenes ressourcer (Gulbrandsen, 2009, s. 292). Gennem inklusion bruger vi begrebet legitim perifer deltagelse, så alle børnene føler de er med, på deres eget niveau (Ringsmose & Svinth, 2019). Vi giver børnene valgmuligheder og mulighed, for at benytte den pædagogiske bagdør i vores videoer (Sandholm & Sørensen, 2010). Da vi laver en musikvideo med sangtroldene i skoven, vil vi benytte os af effekter som green screen og stop motion. Vi har valgt disse digitale medier da der er mulighed for at skabe nogle sjove effekts, og det er muligt at klippe sammen så produktet vi laver, bliver kvalitet og ikke kvantitet. Vi har tidligere arbejdet med forskellige produktioner, der har udfordret os til at lærer noget nyt.
Æstetisk og kreativt loop
Vi vil gerne igennem sang og musik, give børnene mulighed for at bruge deres fantasi, og udtrykke sig gennem en æstetisk læringsprocesses. Vi optager i skoven, og der vil være forskellige elementer, der inviterer børnene til at bruge deres fantasi. Vi er klædt ud som trolde, der er bål, sang og musik som skaber en stemning. Mennesket i videoen viser sine følelser og spørger, om de kender den følelse. Dette har vi valgt, for at få børnegruppen til at reflekterer, over det at føle sig uden for, og tænke over muligheder for at blive en del af gruppen. For at børnene oplever en æstetisk læringsproces, beder vi dem om at reflektere, over deres valg af musik, til at videreformidle til os. Det kan være sang eller kreativitet gennem en tegning. En æstetisk læreproces er en kreativ proces, hvor børnene bearbejder indtryk og skaber æstetisk udtryk, for herigennem at udvikle en ny forståelse (Jensen, Nilsson & Weber-Andersen, 2017). Vi har i pædagogisk praksis lavet forløb, et af forløbende har omhandlet den sproglige udvikling, som blev udviklet gennem musik og sang. Her kunne vi se en markant udvikling fra gang til gang.
Vi vil gerne igennem sang og musik, give børnene mulighed for at bruge deres fantasi, og udtrykke sig gennem en æstetisk læringsprocesses. Vi optager i skoven, og der vil være forskellige elementer, der inviterer børnene til at bruge deres fantasi. Vi er klædt ud som trolde, der er bål, sang og musik som skaber en stemning. Mennesket i videoen viser sine følelser og spørger, om de kender den følelse. Dette har vi valgt, for at få børnegruppen til at reflekterer, over det at føle sig uden for, og tænke over muligheder for at blive en del af gruppen. For at børnene oplever en æstetisk læringsproces, beder vi dem om at reflektere, over deres valg af musik, til at videreformidle til os. Det kan være sang eller kreativitet gennem en tegning. En æstetisk læreproces er en kreativ proces, hvor børnene bearbejder indtryk og skaber æstetisk udtryk, for herigennem at udvikle en ny forståelse (Jensen, Nilsson & Weber-Andersen, 2017). Vi har i pædagogisk praksis lavet forløb, et af forløbende har omhandlet den sproglige udvikling, som blev udviklet gennem musik og sang. Her kunne vi se en markant udvikling fra gang til gang.
Litteraturliste
Bergholdt, L. (2011). Udepædagogik - naturligvis. Frederiksberg: Frydenlund.
Danmarks naturfredningsforening (26. maj 2018). Ny undersøgelse: børn for alt for lidt natur. Hentet fra: https://www.dn.dk/nyheder/ny-undersogelse-born-far-alt-for-lidt-natur/
Dohrmann, J. (2017). Børns medieforbrug har ændre sig markant på få år. Hentet fra: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/boerns-medieforbrug-har-aendret-sig-markant-paa-faa-aar
Folkeskoleloven. Lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017.
Gulbrandsen, L. M. (Red.). (2009). Opvækst og psykisk udvikling: grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. Kbh.: Akademisk Forlag.
Jensen, A. Nilsson, J. Weber-Andersen, M. (2017). Æstetik og æstetiske læreprocesser i det pædagogiske arbejde. I: A. Juhl & S. Kjelstrup (Red.), Aktiviteter, kultur og natur (s. 55-77). København: Munksgaard
Jensen, K og Skaarup, N. (u.å). Didaktik i naturen.
Jensen, K. T., & Johnsen, J. T. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis. Århus.: Philosophia
Knudsmark, L. (2017). Digital dannelse. I: T. R. Gath (Red.), Kommunikation og digital kultur (s. 217-230). København: Munksgaard
Ringsmose, C. & Svinth, L. (2019). Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud (s. 53-55). Aarhus universitet: DPU.
Sandholm, G., & Værum Sørensen, H. (2010). Pædagogisk idræt - en bevægende pædagogik. Århus: Corposano.
Vorre, G. (2009). Musisk æstetisk virksomhed og pædagogiske didaktiske overvejelser knyttet hertil. I: D. T. Graversen (Red.), Pædagogik introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 275 - 303).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar